Succestræner forlænger med Swansea

Published on januar 26, 2012 by   ·   No Comments

Swansea-manager Brendan Rodgers er klar til at sætte sin signatur på en ny 3-årig forlængelse. Nordireren har fungeret på en et-årig kontrakt med option på forlængelse lige siden han ankom for 18 måneder siden, men nu er tiden kommet til at Rodgers skal belønnes for sit flotte arbejde.

Brendan Rodgers formåede højest overraskende at føre Swansea fra Chamionship op i Premier League og med en imponerende foreløbig 13. plads er det ikke overraskende at man i Swansea vil beholde sin træner indtil 2015.

Brendan Rodgers hører også selv til en af dem der er mest begejstret for sin nye kontrakt.

“Jeg har haft en kort samtale med chairmanen og vi er enige, så nu er det bare papirarbejdet der skal gøres. Det var en af de korteste forhandlingsprocesser jeg har været med til, for jeg var ikke i tvivl om at jeg skulle blive her. Det er fantastisk for mig, og jeg ser frem til at fortsætte med udviklingen i klubben.”

- Brendan Rodgers.

Den blot 38-årige Rodgers har tidligere været manager i Watford og Reading, mens han også har arbejdet med talentudvikling for Chelsea og det engelske landshold.

Brendan Rodgers får lov at fortsætte sit arbejde i Swansea.

Tags: , ,

Læsernes kommentarer (0)




Andre nyheder