Steven Pienaar får ikke lov at skifte med mindre der bliver hentet en afløser. Dermed ser det sort ud for sydafrikaneren, som har udviklet sig til at være en total marginalspiller for Spurs. Med ganske kort tid tilbage af transfervinduet, skal meget lykkes for både Pienaar og Spurs, før et evt. skifte kan blive en realitet.
Ifølge engelske medier er der tre bejlere til midtbanespillere, hvoraf de to med ganske stor sikkerhed er QPR og hans tidligere arbejdsgiver Everton. Men tiden er ved at løbe ud for Pienaar, som ikke får lov at skifte med mindre at en afløser bliver hentet ind.
Den afløser kunne dog til gengæld være på vej. Ifølge rygterne jagter Harry Redknapp nemlig Juventus’ overskudskant Milos Krasic, som dog også jagtes af andre klubber i England, samt bejlere fra Italien og Rusland.
Harry Redknapp har udtalt at han stadig tror på chancen for at vinde Premier League, og han vil derfor ikke svække sit mandskab uden at hente afløsere ind.
Tags: Premier League, Steven Pienaar, Tottenham Hotspurs