Steven Pienaar vender tilbage til Everton på en lejeaftale der løber resten af sæsonen.
Sydafrikaneren kom til White Hart Lane fra Everton sidste år i januar, men har ikke formået at tilkæmpe sig en startplads.
Pienaar har således blot spillet 2 Premier League kampe i denne sæson, begge som indskifter.
Skiftet blev officielt, umiddelbart efter at det var en realitet at Louis Saha skiftede den anden vej på en permanent aftale.
Pienaar bliver en af række spillere der er ankommet til Everton denne vinter, også Nikica Jelavic, Landon Donovan og Darron Gibson er kommet under David Moyes’ vinger.
Tags: Everton FC, Premier League, Steven Pienaar, Tottenham Hotspur